Førstegangskøber af hus
At købe sit første hus er en stor beslutning. For de fleste er det også første gang, man skal forholde sig til lån, købsaftale, tilstandsrapport, forsikringer og alt det, der følger med en bolig.
Hos Min Købermægler hjælper vi dig med at få styr på det hele, så du ved, hvad du skriver under på, og hvad boligen reelt kommer til at koste dig. Du får en uvildig rådgiver på din side, som kun arbejder for dig og forklarer tingene, så du kan træffe beslutningen med ro i maven.
Overvejer du i stedet en lejlighed eller et rækkehus? Så læs vores guides til førstegangskøber af ejerlejlighed og rækkehus.
Hvor meget skal du selv spare op?
Som udgangspunkt skal du selv betale mindst 5 % af købesummen i udbetaling. Køber du et hus til 3.500.000 kr., betyder det, at du som minimum skal have 175.000 kr. med selv.
Men udbetalingen er ikke den eneste udgift. Du skal også regne med blandt andet tinglysning, lånesagsgebyrer og ejerskifteforsikring. Derfor er det en fordel at have lidt ekstra på kontoen, så du ikke bruger hele opsparingen på selve købet.
Vi hjælper dig med at få overblik over de samlede udgifter, så du ved, hvor meget du faktisk skal have til rådighed.
Sådan bliver et hus typisk finansieret
Et huskøb består som regel af tre dele:
- Din egen udbetaling på mindst 5 %
- Et realkreditlån på op til 80 % af boligens værdi
- Et banklån, der dækker resten, typisk op til 15 %
Banklånet har ofte en højere rente end realkreditlånet. Derfor kan det gøre en mærkbar forskel for din økonomi, hvor meget du selv kan lægge i udbetaling.
Banken ser blandt andet på din indkomst, gæld og dit rådighedsbeløb, når den vurderer, hvor meget du kan låne. Har du en høj gæld i forhold til din indkomst, kan det også begrænse dine lånemuligheder.
Det kan derfor betale sig at tale med flere banker. Renter, gebyrer og lånevilkår kan variere, og det første tilbud behøver ikke være det bedste for din økonomi.
Kundeudtalelser
Se hvad vores kunder siger om deres oplevelse med Minkøbermægler.dk
Jeg har benyttet mig af Anders' meget professionelle og kompetente sparring og rådgivning i forbindelse med en prisforhandling på et lejlighedskøb i et boligmarked med faldende priser. Med Anders' viden og erfaring som købermægler, og efter en grundig forventningsafstemning i forhold til prisen med mig, var jeg helt tryg ved at Anders overtog budgivning og forhandlinger med sælgers ejendomsmægler. Det var den helt rigtige beslutning og alle pengene værd.
Min kæreste og jeg skrev i starten af sommeren i år under på en købsaftale. Uheldigvis landede vi i første omgang hos en knap så kompetent køberrådgiver, som gav os ondt i maven og gjorde os enormt utrygge ved processen. En sen aften tre dage inden fristudløb ringede vi så til Anders fra minkøbermægler.dk, der trods det sene tidspunkt svarede og gad os om vores muligheder.
Vi valgte Anders fra Minkøbermægler efter samtale over telefonen, efter at vi havde talt med flere andre lignende rådgivere, da han som den eneste, ud fra de oplysninger som vi gav over telefonen, allerede med det samme identificerede flere potentielle faldgruber som vi skulle være opmærksomme på.
Er du gammel nok til at købe hus?
Du kan købe bolig, når du er fyldt 18 år. Er du ung eller ny på arbejdsmarkedet, vil banken dog typisk se ekstra på, hvor stabil din indkomst er. Har du for eksempel SU-gæld eller anden gæld, indgår det også i vurderingen.
Nogle førstegangskøbere får hjælp fra deres forældre, for eksempel som kautionister eller medlåntagere. Det kan gøre det lettere at finansiere boligen, men det betyder samtidig, at forældrene påtager sig et ansvar.
Vi hjælper jer med at forstå, hvad løsningen betyder for både dig og dine forældre, før I beslutter jer.
Det skal du være opmærksom på ved dit første hus
Et hus giver dig mere ansvar end en lejlighed. Du står selv med vedligeholdelse af blandt andet tag, facade, vinduer, kloak og have.
Derfor handler et godt boligkøb ikke kun om, hvor meget du kan låne. Det handler også om at vide, hvad du køber.
Tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten giver dig et indblik i boligens stand, men de fortæller ikke nødvendigvis hele historien. En byggeteknisk gennemgang kan give dig et mere detaljeret billede af, hvad der bør undersøges, og hvilke udgifter der kan vente rundt om hjørnet.
Det giver dig et bedre grundlag, når du skal beslutte dig for, om huset er det rigtige for dig, og når prisen skal forhandles.
Vi gennemgår også relevante oplysninger som servitutter, lokalplan og BBR. Hvis en udestue eller tilbygning for eksempel ikke er godkendt, er det bedre at opdage det, før du køber, end når du allerede står som ejer.
Husk også at regne ejendomsskatter, forsikring, varme og løbende vedligeholdelse med i dit budget. Så får du et mere realistisk billede af, hvad boligen koster dig hver måned.
Sådan hjælper vi dig
Vi gennemgår købsaftalen og de relevante dokumenter, så du ved, hvad du siger ja til.
Vi hjælper også med pris og vilkår over for sælgers mægler og sørger for, at der er et rådgiverforbehold i købsaftalen. Det giver dig mulighed for at få rådgivningen på plads, før du bliver endeligt bundet af købet.
Du har én fast rådgiver gennem hele forløbet, fra den første snak om boligen til nøglerne er i hånden.
Telefonen er åben alle ugens dage fra kl. 8 til 22.
Klar til at købe dit første hus?
Ring til Anders på 42 45 31 71 eller Stephanie på 27 85 82 08.
Den første samtale er gratis og uforpligtende.
Anders Klingenberg
- +45 42 45 31 71
- ak@minkoebermaegler.dk
- Man-Søn: 08:00 - 22:00
Stephanie Vedel
Vi ser frem til at høre fra dig.