Hvad er en tilstandsrapport? Formålet med den byggesagkyndiges gennemgang af ejendommen er at få afklaret tilstanden af den pågældende bygning sammenlignet med tilsvarende bygninger af samme alder.

Som køber skal man således være opmærksom på, at der kan være tidstypiske byggetekniske forhold ved huset, der må forventes ved hustypen, og som derfor ikke er beskrevet i tilstandsrapporten. Det kan fx være fugt i kælderen i et ældre hus. Her vil fugten kun blive nævnt i tilstandsrapporten, hvis fugten vurderes at give nærliggende risiko for skade.

 

Den byggesagkyndige skal ved sin gennemgang notere skader eller tegn på skader, herunder forhold som giver en nærliggende risiko for skader, og har også pligt til at undersøge, om der inden for de seneste 6 år er udarbejdet andre tilstandsrapporter på ejendommen og lade disse rapporter indgå i vurderingen.

Der er imidlertid ikke noget krav om, at den byggesagkyndige skal gennemgå bagatelagtige forhold og heller ikke sædvanligt slid og ælde, som er normalt for bygningens alder.

 

Hvis der fx forekommer brud, revnedannelser, deformeringer, svækkelser eller lækager, skal dette fremgå af tilstandsrapporten.

 

Gode råd til dig som køber:

 

Læs tilstandsrapporten nøje, især læsevejledningen, der fortæller, hvordan du skal forstå og bruge tilstandsrapporten. Som køber skal du huske at undersøge, om der er taget forbehold for besigtigelse af eventuelle bygningsdele, som er gjort utilgængelige. Hvis dette er tilfældet, dækker ejerskifteforsikringen som udgangspunkt ikke.

Hvis en bygningsdel er gjort utilgængelig, vil dette typisk fremgå af side 6 eller 7 i tilstandsrapporten under ”bygningsbeskrivelse” og ”bemærkninger”.

 

Det oplyste tabelopslag over tagets levetid som typisk fremgår af side 6 eller 7 i tilstandsrapporten, er en teoretisk forventet levetid på basis af tabelopslag (huseftersynsordningens tabel for restlevetider) over forventet levetid af de forskellige tagbelægninger. Der kan i dette tilfælde være stor forskel på de konkrete forhold – altså vejr, vind, vedligeholdelse og hvordan taget er lagt med mere.

 

Tilstandsrapporten omfatter som udgangspunkt samtlige bygninger med mindre den byggesagkyndige grundet en bygnings stand ikke mener, at det tjener noget formål at besigtige en given bygningen.

 

Bagerst i tilstandsrapporten finder du et sælgeroplysningsskema som kan indeholde vigtige oplysninger til dig som køber samt en hustypebeskrivelse af det hus, du er ved at købe. Hvis der er tale om et dødsbo, skal arvingerne imidlertid ikke udfylde sælgeroplysningsskemaet.

 

Anmærkningerne K2, K3 eller UN er skader, der måske kan udbedres billigt, men det kan også vise sig at blive dyrt. Derfor kan det være en god idé at alliere sig med en købermægler eller byggesagkyndig, som kan give dig et overslag over, hvad det koster at udbedre anmærkningerne.

 

Husk: tilstandsrapporten omfatter kun en gennemgang af bygningerne på grunden. Husets stikledninger er ikke således ikke omfattet af den byggetekniske gennemgang.

Bemærk ejendomsmægleren er ansat af sælger og repræsenterer sælgers interesser gennem hele processen, mens købers mægler udelukkende varetager købers interesser.

 

Hvis du finder at denne artikel er relevant for andre som du kender, er du velkommen til at linke til artiklen.

 

”Like” Minkøbermægler.dk’s Facebook side og modtag løbende nyheder/artikler om boligmarkedet. 

Husk at Minkøbermægler.dk altid står klar til at guide dig gennem købsprocessen.

 

Udgivet af:

 

Minkøbermægler.dk