Udlændinges køb af fast ejendom i Danmark

I denne artikel vil vi blandt andet kigge nærmere på lovgrundlaget for udlændinges køb af fast ejendom i Danmark, undtagelser til hovedreglen om udlændinges køb af fast ejendom i Danmark samt konsekvensen af omgåelse af loven.

Udlændinges køb af fast ejendom i Danmark er reguleret i lov om erhvervelse af fast ejendom (erhvervelsesloven). Her er hovedreglen, at udlændinge som ikke har bopæl i Danmark, og som ej heller tidligere har boet i Danmark i et tidsrum af i alt 5 år, skal søge om tilladelse til at erhverve adkomst på fast ejendom hos Civilstyrelsen jf. erhvervelseslovens § 1, stk. 1. Når Civilstyrelsen vurderer, om du har haft bopæl i Danmark i mindst 5 år, bruger de oplysningerne fra Det Centrale Personregister (CPR).

En tidligere bopælsperiode behøver ikke nødvendigvis at have været sammenhængende. Den kan fx godt have været delt op i en bopælsperiode på 2 år og senere en periode på 3 år. Midlertidigt ophold grundet ferie, studieophold o.l. vil dog som udgangspunkt ikke kunne medregnes i perioden.

Dykker man ned i erhvervelseslovens § 1, stk. 3 samt bekendtgørelse nr. 764 af 18. september 1995 om erhvervelse af fast ejendom, gælder der imidlertid særlige undtagelser (særregler) til hovedreglen, såfremt man fx er EU/EØS-borger. Statsborgere fra disse lande kan således erhverve fast ejendom i Danmark uden at indhente tilladelse fra Civilstyrelsen, hvis erhververen opfylder en række kriterier. Blandt andet at erhververen påtænker at benytte boligen som helårsbeboelse, og at erhververen er beskæftiget som lønmodtager i Danmark eller i et andet EU/EØS-land, eller erhververen har et EU/EØS-opholdsbevis, eller erhververen har etableret eller vil etablere sig her i landet for at udøve selvstændig virksomhed, eller erhververen har eller vil oprette agentur/filial eller vil levere eller modtage tjenesteydelser her i landet, eller erhververen har tilstrækkelige midler til at dække familiens underhold.

I ovennævnte tilfælde vil der blot skulle indsættes en erklæring i skødet.

Derudover er det muligt for udlændinge at købe fast ejendom i Danmark uden tilladelse fra Civilstyrelsen enten ved arv, hensidden i uskiftet bo, deling af fællesbo samt erhvervelse ved gave til slægtninge i ret op- og nedstigende linie jf. erhvervelseslovens § 2. Hvis der er tale om en delvis arv eller gave og delvis egenbetaling, kræver det imidlertid tilladelse fra Civilstyrelsen.

EU-lande:

Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

EØS-lande:

Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein

Grønland og Færøerne:

Grønland og Færøerne anses som værende en del af Danmark og erhvervelseslovens regler, hvorfor personer der har haft fast bopæl i enten Færøerne eller Grønland i mindst 5 år, kan erhverve fast ejendom i (resten) af Danmark uden Civilstyrelens tilladelse.

I ovennævnte tilfælde vil der skulle indsættes en erklæring i skødet.

Skulle det ske, at man køber en ejendom uden at have fået tilladelse fra Civilstyrelsen, vil Civilstyrelsen meddele pålæg om at afhænde ejendommen inden en fastsat frist på mindst 6 måneder og højst 1 år jf. erhvervelseslovens § 8. Samme ret har Civilstyrelsen, hvis der er tale om en betinget eller tidsbegrænset tilladelse, jf. erhvervelseslovens § 5, og betingelsen ikke længere er opfyldt. Fx hvis Civilstyrelsen har stillet som betingelse, at erhververen skal indsende en kopi af forlænget opholdstilladelse, og erhververen ikke imødekommer denne betingelse.

Hvis det i tilladelsen er anført som en betingelse, at man skal benytte ejendommen til helårsbeboelse, må man som udgangspunkt ikke flytte uden at sælge den. Civilstyrelsen vil I dette tilfælde pålægge, at man sælger ejendommen inden for 6 måneder. Vælger man ikke at overholde pålægget, vil man blive straffet med bøde. Som undtagelse til hovedreglen gælder imidlertid, at man ved udstationering kan søge om tilladelse til at beholde ejendommen under ens udstationering.

Hvis man har boet i Danmark i mere end 5 år, når man vælger at flytte fra ejendommen, er man derimod ikke forpligtet til at sælge eller overdrage ejendommen.

Det korte svar er nej. Civilstyrelsen træffer kun afgørelse om tilladelse til erhvervelse af konkrete ejendomme. Man skal derfor finde den ejendom, som man ønsker at købe, før man sender ansøgningen til Civilstyrelsen.

Ved køb af sekundærbolig (sommerhus) er det imidlertid muligt at få et forhåndstilsagn fra Civilstyrelsen, hvis Civilstyrelsen vurderer, at man har en tilstrækkelig stærk tilknytning til at kunne få tilladelse til at købe et sommerhus. Forhåndstilsagnet er gyldigt i 3 år. Når man som køber har fundet det sommerhus, man ønsker at købe, skal man oplyse dette til Civilstyrelsen, som herefter vil sørge for at udarbejde den endelige tilladelse til brug for tinglysning af skødet.

Ekspeditionstiden for en tilladelse til erhvervelse af en helårsbolig er ca. 4 uger, mens ekspeditionstiden for en tilladelse til erhvervelse af sekundærbolig (sommerhus) er ca. 8-10 uger. Ekspeditionstiden kan dog variere afhængig af sagsbyrden.

Du skal søge tilladelse hos Civilstyrelsen, hvis du vil købe en sekundærbolig, og du ikke har bopæl i erhvervelseslovens forstand, og du ikke har haft bopæl i Danmark i mindst 5 år.

Hvis du ønsker at læse mere om erhvervelse af sommerhus (sekundær bolig) i Danmark kan du trykke her.