Er du på udkig efter et sommerhus til familien, og synes du at udbuddet er smalt? Så er der måske noget om snakken. Netop nu er udbuddet af sommerhuse for årstiden på det laveste niveau siden 2010.
Udbuddet for primo august måned ligger nemlig 7.5 % under sidste års niveau. Det viser tal fra Boligsidens Markedsindeks. Det faldende udbud er en landsdækkende tendens og altså ikke kun noget som gør sig gældende for Region Sjælland.
Hvorfor oplever vi netop nu et smallere udbud af sommerhuse? Økonomer peger på, at en bedring i samfundsøkonomien, øget friværdi, lave renter, højere realkreditbelåning, øget klimabevidsthed og varmere temperaturer i Danmark om sommeren er med til at stimulere købelysten hos den danske befolkning.
Mange danske sommerhusejere benytter sig også af muligheden for at udleje deres sommerhus, når de ikke selv står og skal bruge huset. Her har en forhøjelse af det årlige bundfradrag fra 21.900 kr. til 40.000 kr. ved udlejning af sommerhus haft en positiv økonomisk gevinst for sommerhusejerne. Bundfradraget betyder kort fortalt, at de første 40.000 kr. i lejeindtægter er skattefrie for sommerhusejerne. Penge som sommerhusejeren kan bruge til at vedligeholde ejendommen med, nedbringe gæld, dække løbende udgifter eller bare forsøde tilværelsen.
Bemærk ejendomsmægleren er ansat af sælger og repræsenterer sælgers interesser gennem hele processen, mens købers mægler udelukkende varetager købers interesser.
Hvis du finder at denne artikel er relevant for andre, som du kender, er du velkommen til at dele artiklen.
”Like” Minkøbermægler.dk’s Facebook side og modtag løbende nyheder / artikler om boligmarkedet.
Husk at Minkøbermægler.dk altid står klar til at guide dig gennem købsprocessen.
Udgivet af:
Minkøbermægler.dk