Skelforretning – afsætning af ejendomsgrænser

Skelforretning ved fast ejendom refererer til en juridisk proces, hvor grænserne mellem to ejendomme bliver fastlagt eller justeret. Skelforretning er aktuelt, når der er uenigheder mellem ejendomsgrundejere om placeringen af ejendomsgrænser eller tvivl om ejendomsretten til en bestemt del af et givent område.

Processen med skelforretninger involverer normalt en landinspektør, der gennemgår eksisterende ejendomsdokumentation, måler grænserne og samarbejder med ejendomsgrundejerne for at løse eventuelle uoverensstemmelser. I mange tilfælde er dette en retlig proces, der kan kræve retssag for at afgøre tvister om ejendomsgrænser.

Skelforretninger kan også være nødvendige, når der er ændringer i ejendomsgrænser som følge af opdeling af større ejendomme eller andre juridiske forhold. Det er vigtigt at gennemføre disse forretninger korrekt for at undgå fremtidige konflikter mellem ejendomsgrundejere.

Enhver, der ønsker at fastslå den korrekte beliggenhed af en ejendomsgrænse, kan i henhold til udstykningslovens § 35 anmode en praktiserende landinspektør om at afholde en skelforretning. Det skal dog bemærkes, at denne regel ikke gælder i Københavns Kommune, jf. udstykningslovens § 41.

Den, der anmoder om skelforretning, er ansvarlig for betalingen af de omkostninger, der er knyttet til skelforretningen. Dog har rekvirenten af skelforretningen i henhold til udstykningslovens § 39 mulighed for at anmode Hegnssynet om, at andre end rekvirenten skal bære hele eller dele af sagens omkostninger. Hvis der indledes retssag med efterfølgende stævning, vil det dog være retten, der træffer beslutning om sagsomkostningerne i overensstemmelse med retsplejelovens §§ 312 ff.

Ved rettens afgørelse om, hvem der skal afholde sagsomkostningerne for skelforretningen, skal retten tage hensyn til forskellige faktorer, herunder interessen i at fastlægge ejendomsgrænsens korrekte beliggenhed. Dette inkluderer også baggrunden for resultatet af skelforretningen.

Ved en skelforretning skal landinspektøren fastlægge skellet med den position, som baseret på tilgængelige oplysninger, og landinspektørens skøn anses for at være den korrekte ejendomsgrænse. Fastlæggelsen af skellet er juridisk bindende for ejerne af de berørte ejendomme, såfremt de enten skriftligt accepterer fastlæggelsen, eller ikke inden otte uger fra modtagelsen af landinspektørens skriftlige meddelelse om fastlæggelsen, anlægger retssag med påstand om, at naboejeren skal anerkende, at skellet er placeret anderledes.

I tilfælde af endelig dom eller indenretligt forlig, som ændrer landinspektørens fastlæggelse af skellet, skal landinspektøren hurtigst muligt justere skelafsætningen i overensstemmelse med dommen eller forliget.

Når skellet er endeligt fastlagt efter reglerne i §§ 35 og 36, skal landinspektøren omgående sende oplysninger om skellets korrekte position til Geodatastyrelsen for notering i matriklen.

Ifølge udstykningslovens § 38 er det ikke tilladt at indlede en retssag vedrørende skellets position, herunder som følge af hævdserhvervelse, indtil en skelforretning er afholdt i overensstemmelse med reglerne i udstykningslovens §§ 35 og 36.

Medmindre rettens afgørelse fastlægger skellets nøjagtige position, forbeholder Geodatastyrelsen sig ret til at nægte at registrere i overensstemmelse med § 37, stk. 1, hvis der konstateres fejl eller mangler under skelforretningen. Hvis registrering nægtes, betragtes forretningen som ugyldig.

Hvis du ønsker at vide mere om love og regler for bebyggelse i skel, kan du trykke her.