I denne artikel vil vi blandt andet kigge nærmere på hvad en samejeoverenskomst mellem ugifte samlevende er, hvad samejeoverenskomsten regulerer, hvad forskellen er på en samejeoverenskomst og et testamente, samt om en samejeoverenskomst skal tinglyses for at være gyldig.

Hvad er en samejeoverenskomst mellem ugifte samlevende?

Når ugifte par beslutter sig for at købe fast ejendom sammen, anbefales det, at der udarbejdes en samejeoverenskomst. Samejeoverenskomsten regulerer de to parters indbyrdes rettigheder og forpligtelser og kan omfatte fordelingen af det økonomiske ansvar og rettigheder i tilfælde af separation eller død, samt hvem der har ansvar for hvad i forhold til husstandens omkostninger og eventuelle fælles ejendele.

Forskel på ugifte samlevende og ægtefæller

Ved ugifte samlevende er der ikke formuefællesskab (delingsformue) som er lovens udgangspunkt for ægtefæller jf. Ægtefælleloven. Der opstår således et sameje om ejendommen, når man køber en ejendom med sin samlever. Idet der ikke findes lovregler der regulerer, hvad der skal ske, hvis man går fra hinanden, anbefales det derfor, at man udarbejder en samejeoverenskomst.

Hvad står der i en samejeoverenskomst?

  • Hvem der har ret til at blive boende ved samlivets ophør – og/eller hvis den ene part opsiger samejet, skal den anden part have ret til at overtage modpartens andel til dagspris, der bygger på én eller flere ejendomsmægleres vurdering af ejendommen. Hvis parterne ikke kan nå til enighed om en eventuel overdragelse, må ejendommen sælges i fri handel.
  • Hvem betaler hvad i husleje til hinanden, hvis den ene part fraflytter?
  • Hvem tilfører hvor meget til den fælles formue, og hvordan skal en eventuel friværdi deles?
  • Kan den ene af jer optage lån i sin andel af boligen?
  • Aftaler om fordeling af udgifter
  • Aftaler om vedligeholdelse, udlejning mv.

Forskel på samejeoverenskomst og testamente?

En samejeoverenskomst regulerer den situation, at samlivet ophæves i levende live, mens et testamente regulerer den situation, hvor forholdet ophører grundet den enes død. For at stå bedst muligt anbefales det derfor, at man tillige opretter et testamente. I det tilfælde at der er tale om ugifte samlevende og den ene part dør, vil den afdødes halvdel af boligen gå til den afdødes forældre. Hvis der er børn i forholdet, vil børnene derimod arve. Hvis der altså ikke foreligger et gyldigt testamente, kan man risikere, at man er tvunget til at sælge boligen ved dødsfald, for at der kan ske udredning af arven til børnene.

Skal en samejeoverenskomst tinglyses for at være gyldig?

En samejeoverenskomst mellem ugifte samlevende kan tinglyses, men det er ikke noget gyldighedskriterie. Samejeoverenskomsten skal blot underskrives af begge parter. Hvis man ønsker, at samejeoverenskomsten skal være gyldig over for en godtroende aftaleerhverver (fx en kreditor), skal samejeoverenskomsten derimod tinglyses. Der vil i dette tilfælde være et tinglysningsgebyr på 1.850 kr. samt et ekspeditionsgebyr på 1.500 kr.

Du får

En indledende samtale om samejeoverenskomstens indhold.

Udkast af samejeoverenskomst til gennemsyn.

Vejledning ifm. underskrift og opbevaring af samejeoverenskomsten.

Pris: 5.000 kr. inkl. moms. uden tinglysning.

Få hjælp til køberrådgivning

Hvis du skal købe bolig, så tag fat i Minkøbermægler.dk allerede i dag. Vi er din sparringspartner og yder kompetent køberrådgivning igennem hele processen.

Tænker du, at denne artikel er relevant for andre, du kender, er du velkommen til at linke til artiklen. Du kan også følge Minkøbermægler.dk på Facebook, så modtager du løbende nyheder/artikler om boligmarkedet, køberrådgivning m.m.

Udgivet af:

Minkøbermægler.dk

Anders Klingenberg