Hvad er forskellen på en købermægler og boligadvokat?

Hvis du ønsker at benytte en boligadvokat i forbindelse med dit boligkøb, skal du som køber være opmærksom på, at boligadvokaten typisk kun varetager den juridiske dokumentgennemgang. Ved at benytte en købermægler får du derimod din helt egen personlige sparringspartner, som kan rådgive dig gennem hele købsprocessen fra start til slut. Købermægleren kan blandt andet hjælpe dig med gratis købsvurdering, prisforhandling, gratis køberrådgivning gennem købsprocessen, juridisk dokumentgennemgang, udarbejdelse af skøde og refusionsopgørelse samt besigtigelse af den bolig du har kig på med eller uden byggesagkyndig. 

Minkøbermægler.dk har kompetente samarbejdspartnere som står for byggeteknisk gennemgang og finansiel rådgivning. På denne måde har du al ekspertise samlet et sted. Minkøbermægler.dk er ligesom den traditionelle boligadvokat ansvarsforsikret, hvis der bliver begået en ansvarspådragende fejl.

Hvad er forskellen på en købermægler og en køberrådgiver?

En køberrådgiver har typisk samme funktion som en købermægler og varetager udelukkende købers interesser i forbindelse med boligkøbet, mens sælgers ejendomsmægler udelukkende er sælgers mand og forsøger at skaffe sælgeren de bedst mulige vilkår. En køberrådgiver fungerer som købers mand, der skal skaffe køber de bedste vilkår.

En køberrådgiver erstatter således den traditionelle boligadvokat som købere tidligere har benyttet sig af. Bemærk, titlen som køberrådgiver er ikke en beskyttet titel. Det vil sige, at alle i princippet kan kalde sig for køberrådgiver.

Titlen som købermægler er imidlertid beskyttet og må kun bruges af personer som er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens ejendomsmæglerregister. På denne måde kan du som køber trygt stole på, at den rådgivning du modtager, foretages af en professionel og registreret mægler som kan give den helt rigtige køberrådgivning i forbindelse med dit boligkøb.

Er der penge at spare ved at bruge en købermægler?

Ved at bruge Minkøbermægler.dk får du din helt egen personlige, erfaren og dedikeret køberådgiver til at vurdere, om den ejendom du kigger på, er korrekt prisfastsat, og om der er basis for et afslag i den udbudte pris. På den måde undgår du som køber at betale for meget for boligen.

Minkøbermægler.dk bliver ved prisforhandlingen kun aflønnet, hvis der opnås et prisafslag. Man kan med andre ord sige: ”Intet afslag – ingen regning”.

Minkøbermægler.dk yder gratis køberrådgivning gennem købsprocessen og sikrer, at du undgår de typiske faldgruber ved et boligkøb og kan ligeledes se nærmere på, om der er fejl og mangler ved boligen, som du har overset, og som kan ende med at koste dig dyrt.

Typiske faldgruber kan fx være ulovlige bygningsindretninger, fejl i tilstandsrapporten, ejendomsmæglerens beskrivelse af boligen i forhold til de faktiske forhold, miljøforhold på grunden, større udgiftskrævende projekter som ikke er belyst i købsaftalen mv. Er der forurening på grunden, eller er der en nærliggende risiko for at en forurening kan opstå? Her udgør de gamle olietanke en stor synder.

Fordelen ved at benytte en købermægler

En købermægler har en bred viden om boligmarkedet samt om regler og procedurer i forbindelse med boligkøb. Derudover er købermægleren specialiseret inden for køberrådgivning, salg, forhandling og behovsafdækning og kan hjælpe dig med at gennemskue indhold og betydning af dokumenter og begreber som købsaftale, fortrydelsesret, rådgiverforbehold, tinglysning, tilstandsrapporter, ejerskifteforsikring, dokumenter fra ejer- eller grundejerforening mv.

Købermægleren vil ofte yde dig en mere helhedsorienteret rådgivning end den traditionelle boligadvokat. Det er derfor en god idé at tage fat i en købermægler så tidligt som muligt i købsprocessen. På denne måde får du som køber en helhedsorienteret købsoplevelse.

Valget et dit

I sidste ende er det naturligvis dit valg, om du ønsker at benytte en boligadvokat eller en købermægler i forbindelse med dit forestående boligkøb. 

Bemærk ejendomsmægleren er ansat af sælger og repræsenterer sælgers interesser gennem hele processen, mens købers mægler udelukkende varetager købers interesser.

Hvis du finder at denne artikel er relevant for andre, som du kender, er du velkommen til at dele artiklen. 

”Like” Minkøbermægler.dk’s Facebook side og modtag løbende nyheder/artikler om boligmarkedet.

Husk at Minkøbermægler.dk altid står klar til at guide dig gennem købsprocessen.

UDGIVET AF

MINKØBERMÆGLER.DK