Villalejlighed, ideel anpart, tofamiliehus – kært barn har mange navne. 

Mange har sikkert hørt om boligtypen før, men hvad er det nu lige, man som køber skal være særlig opmærksom på, når man vælger at “dele” et hus med en anden familie.

Når man køber en villalejlighed, køber man:

1: et delt ejerskab af hele ejendommen med de øvrige ejere

2: en brugsret til en del af ejendommen (villalejligheden)

Man har alene brugsret til sin egen del af ejendommen, men de to anparter ejer således huset sammen. Det betyder kort sagt, at man bliver afhængig af den anden part. Der skal med andre ord være enighed mellem de to anparter, hvis fx taget skal skiftes eller der skal foretages andre vedligeholdelser på huset. 

Minkøbermægler.dk har lavet en liste med opmærksomhedspunkter, som kan være gode at overveje, hvis man kigger på køb af villalejlighed: 

  1. Foreligger der en udførlig samejedeklaration, der regulerer forholdet mellem de to anparter med en specifikation af, hvad de to anparter betaler i fællesudgifter, vand, varme mv.? I tilfælde af uenighed, står man som anpartshaver bedre.
  2. Hvordan forholder det sig med brugsretten til husets kælder, have m.m.? Deler man fx hele haven eller er denne opdelt? Det er vigtigt at dette er specificeret i samejedeklarationen, så der ikke opstår uenighed om dette på et senere tidspunkt. Brugsretten til haven gælder typisk i 10 eller 30 år og skal herefter forlænges, medmindre andet opsigelsesvarsel er aftalt. Bemærk, jf. retspraksis er det muligt at aftale en tidsubegrænset brugsret med 30 års opsigelsesvarsel. 
  3. Er der tinglyst sikkerhed i de to anparter, så ingen kommer til at hænge på ubetalte regninger? Husk, når man køber en villalejlighed, hæfter begge anparter solidarisk for bl.a. ejendomsskatten, husforsikring mv.  
  4. Undersøg hvem der bor i den anden anpart og sørg for at holde et “kemi-møde” med den anden anpart. Skriv eventuelt dette ind som et forbehold i købsaftalen eller i godkendelsesskrivelsen. 
  5. Er der udarbejdet en husorden for, hvornår der fx må holdes fester mv. På denne måde kan man undgå unødige stridigheder. 
  6. Gælder der en forkøbsret jf. samejedeklarationen? Hvis ja, har man som anpartshaver forkøbsret til den anden anpart, når den bliver sat til salg. 
  7. Realkreditten stiller dog typisk visse krav til samejeoverenskomsten for overhovedet at ville yde et lån – oftest som minimum krav om, at overenskomsten ikke kan ændres uden det lånegivende realkreditinstituts godkendelse. Hvis der skal laves et tillæg til samejedeklarationen, er det typisk købers rådgiver der sørger for dette. 
  8. Er boligen godkendt som tofamiliesejendom i BBR-meddelelsen, og har de to ideelle anparter hver deres blad i tingbogen, således at de kan belånes hver for sig? 

Listen er selvsagt ikke udtømmende, og der vil altid være mange parametre at tage højde for i vurderingen af, hvad en ”god samejedeklaration” er. Derfor er det en god idé at alliere sig med en købermægler, som har erfaring med køb og salg af villalejligheder og som kan guide dig gennem købsprocessen. 

Bemærk ejendomsmægleren er ansat af sælger og repræsenterer sælgers interesser gennem hele processen, mens købers mægler udelukkende varetager købers interesser.

Hvis du finder at denne artikel er relevant for andre, som du kender, er du velkommen til at linke til artiklen.

”Like” Minkøbermægler.dk’s Facebook side og modtag løbende nyheder/artikler om boligmarkedet.

Husk at Minkøbermægler.dk altid står klar til at guide dig gennem købsprocessen.

Udgivet af:

Minkøbermægler.dk