1. Opfylder du bopælskravet?
For at erhverve sommerhus i Danmark skal du have bopæl i Danmark i erhvervelsesloven forstand (der er således tale om et rent bopælskriterium, og ikke et statsborgerskabskriterium) eller have haft bopæl i Danmark i 5 år i alt jf. Ejendomserhvervelsesloven §1. Ellers kræver det, at du som køber ansøger om tilladelse fra Civilstyrelsen. Bemærk, det er ikke en betingelse, at du har boet i Danmark i 5 sammenhængende år. Bopælsperioden kan således godt være delt op.
Det er vigtigt at notere, at Civilstyrelsen kun giver dig tilladelse til at købe et sommerhus i Danmark, hvis du har en særlig stærk tilknytning til Danmark. Det at du bor i Danmark, er altså ikke det samme som, at du har bopæl i Danmark i erhvervelseslovens forstand. Det at have bopæl er en konkret vurdering af, om du kan antages at have dit faste og varige hjem i Danmark.
Der gælder imidlertid en undtagelse til hovedreglen, såfremt du som køber har taget fast / varigt ophold i Danmark, jf. U.1998.29.H. I den anførte dom havde en tysk statsborger haft fast bopæl i Danmark i 3 år, og ønskede at erhverve fast ejendom her i landet. Tinglysningsdommeren mente umiddelbart, at erhvervelsen krævede Civilstyrelsen tilladelse, da personen endnu ikke havde boet her i 5 år, men højesteret slog fast, at eftersom personen kunne siges at have sin varige og faste bopæl her i landet, var Justitsministeriets tilladelse ikke nødvendig. Bemærk, denne undtagelse fortolkes yderst restriktivt i forhold til praksis.
2. Har du talt med banken?
Noget af det første, du bør forholde dig til, er finansiering. Her er det en god idé at tale med din bank, inden du forelsker dig i et sommerhus. Husk i samme forbindelse at indhente 2-3 alternative banktilbud. Vær opmærksom på, at man kan maksimalt låne op til 75 % af sommerhusets værdi med et realkreditlån eller et bankboliglån. De resterende 25 % skal finansieres ved egen formue i form af friværdi eller opsparing eller ved et banklån. Som køber skal du som minimum kunne dække en egenbetaling på 5 procent, når du skal købe et sommerhus.
3. Hvor dyrt er huset i drift?
Sørg for at danne dig et overblik over, hvad de samlede månedlige udgifter til sommerhuset, løber op i – herunder de løbende vedligeholdelsesomkostninger. Udgiften til driften kan hurtigt løbe op. Du skal fx betale ejendomsskat, ejendomsværdiskat, forsikringer, renovation, evt. tømning af septiktank og forbrug af el, vand, gas og varme. Herudover er der udgifter til dit boliglån.
4. Hvilken stand skal sommerhuset være i?
Er du til gør det selv projekter eller skal sommerhuset være lige til at flytte ind i? Hvis du påtænker at købe et sommerhus til renovering, kan det være en god idé at alliere dig med en byggesagkyndig, som kan gennemgå sommerhuset med dig og give dig et overslag over, hvad det koster at renovere sommerhuset. Herefter kan du som køber opstille et udførligt renoveringsbudget. Derudfra kan du så forhandle prisen og vurdere, om du ønsker at renovere huset, opføre et nyt hus på grunden eller lede efter et helt andet sommerhus.
5. Indbo
Ved salg af sommerhuse er det sædvanligt (modsat ved salg af helårshuse), at alt indbo medfølger – herunder haveredskaber, havemøbler og andet haveudstyr. Kort sagt medfølger alt der befinder sig på ejendommen som udgangspunkt. Alternativt kan dette indgå som en del af forhandlingen. Det er derfor vigtigt at se, hvad der står skrevet i salgsopstillingen. Hvis der ikke er skrevet noget, skal du huske at drøfte dette med ejendomsmægleren.
I særlige tilfælde kan indbo repræsentere en så betydelig værdi, at købesummen bør splittes op, så der ikke sker overbelåning i strid med realkreditlovgivningen, ligesom der i så fald kan spares penge på tinglysningsafgiften.
6. Er prisen til forhandling?
Er den fastsatte pris på huset korrekt? Husk som køber at gøre dit hjemmearbejde og undersøge markedet i forhold til, hvad den ”rigtige pris på huset” er. Du kan også vælge at alliere dig med en uafhængig købermægler, som kan guide dig gennem købsprocessen og hjælpe dig med alt fra købsvurdering af det sommerhus, du har kig på, prisforhandling, juridisk dokumentgennemgang, henvisning til byggesagkyndig og meget mere.
7. Hvad skal nærområdet kunne tilbyde, og indeholder området eventuelle begrænsninger i forhold husets anvendelse?
Ud over at gøre dig nogle overvejelser om, hvad huset og grunden skal kunne tilbyde, er det en god idé at tjekke nærområdet, hvor huset ligger.
- Er der fx planer om nye bebyggelser tæt ved sommerhuset?
- Ligger der gode indkøbsmuligheder tæt på sommerhuset?
- Hvordan forholder det sig med offentlig transport?
- Ligger der støjkilder tæt på sommerhuset?
- Er der landbrug med eventuelle lugtgener tæt på?
- Er der offentlig kloak?
- Er der medlemspligt til en grundejerforening?
- Ligger huset inden for eventuelle bygge- eller beskyttelseslinjer?
- Ligger sommerhuset i byzone, landzone eller sommerhusområder? Det er vigtigt at huske på, at en ejendom underkastes en begrænset anvendelse alene i medfør af dennes beliggenhed i en bestemt zone.
- Hvis huset ligger i første række til kysten, er det en god idé at undersøge, om der er foretaget kystsikring.
8. Hvorfor ønsker du at købe et sommerhus?
Hvad er den primære grund til, at du ønsker at købe et sommerhus? Inden du begynder din søgning efter et sommerhus, er det en god idé at gøre dig nogle tanker omkring, hvad sommerhuset skal kunne tilbyde og hvad huset skal bruges til.
- Skal huset ligge i naturskønne omgivelser eller er det vigtigere at huset ligger tæt på by og vand?
- Skal sommerhuset være med en have eller naturgrund?
- Skal huset kunne rumme gæster og i givet fald hvor mange?
- Er det investering? Og skal huset benyttes til udlejning eller er det kun til familiens brug? Hvis huset skal bruges til udlejning, er det en god idé at gøre dig nogle tanker om hvor hyppigt huset skal udlejes og hvad huset skal indeholde – fx antal værelser, sauna, pool mv. Du kan i 2021 få et skattefrit fradrag på 42.700 kr., når du udlejer dit hus gennem et bureau. Det vil med andre ord sige, at de første 42.700 kr. er skattefrie. Læs mere om fradrag og regler på Skat.dk.
- Skal huset være i familiens eje i mange år eller er det en midlertidig investering?
- Har du overvejet at benytte dig af Flexboligordningen til at få opfyldt din sommerhusdrøm? Tryk her for at læse mere om Flexboligordningen.
- Skal huset kunne bruges til helårsbeboelse på et tidspunkt? Ejendomme i sommerhusområder må som udgangspunkt ikke anvendes til helårsbeboelse jf. Planlovens § 38a og § 40. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet jf. Planlovens § 40, stk. 2. Dispensationen bortfalder imidlertid ved ejerskifte og når boligen ikke længere anvendes til helårsbeboelse. Herudover gælder der særlige regler for pensionister. Hvis du som pensionist har ejet dit sommerhus i 1 år, kan du opnå en personlig ret til helårsbeboelse i ejendommen jf. Planlovens § 41. Førtidspensionister, efterlønnere eller modtagere af fleksydelse er også omfattet af lovgrundlaget jf. Planlovens § 41, stk. 2. Din ægtefælle eller samlever må gerne bo i huset sammen med dig.
Bemærk at ejendomsmægleren er ansat af sælger og repræsenterer sælgers interesser gennem hele processen, mens købers mægler udelukkende varetager købers interesser.
Hvis du finder at denne artikel er relevant for andre, som du kender, er du velkommen til at linke til artiklen.
”Like” Minkøbermægler.dk’s Facebook side og modtag løbende nyheder/artikler om boligmarkedet.
Husk at Minkøbermægler.dk altid står klar til at guide dig gennem købsprocessen.
Udgivet af:
Minkøbermægler.dk