En privat fællesvej er en vej, der er privatejet, men som alle som udgangspunkt har ret til at benytte og parkere på efter de almindelige regler om parkering. Deraf ”privat” og ”fælles.”
”Privat” henviser til vedligeholdelsespligten, mens ”fælles” henviser til, at alle har ret til at benytte vejen.
Hvilke rettigheder og forpligtelser, der gælder for den private fællesvej, afhænger dog af, om den private fællesvej ligger i byzone eller landzone. Mere herom senere i artiklen.
Forskel på offentlig vej og privat fælles vej?
Det er forskelligt fra kommune til kommune, i hvor stort omfang de offentlige veje bliver omdannet til private fællesveje. Kommunalbestyrelsen skal dog mindst hvert 5. år vurdere, om en privat fællesvej har en sådan betydning for den almene færdsel, at vejen bør optages som offentlig vej jf. Privatvejslovens. Det ses i stigende grad, at kommunerne omdanner flere og flere veje fra offentlige veje til private fællesveje, hvorved vedligeholdelsespligten således påhviler grundejerne. En offentlig vej adskiller sig nemlig fra en privat fællesvej ved, at det er kommunen, der har vedligeholdelsespligten. I sommerhusområder er størstedelen af vejene typisk private fællesveje.
Privat fællesvej i byzone
Hvis der er tale om en privat fællesvej som ligger i byzone, er den private fællesvej almindeligvis åben for al offentlig trafik. I byzone er det typisk de grundejere, der har grund op til vejen eller ligger rundt om den private fællesvej, som har vedligeholdelsespligten og ansvaret for at betale eventuelle udgifter til vedligeholdelse af vejene. Typisk vil vedligeholdelsespligten af de private fællesveje blive varetaget af fx en grundejerforening eller ejerforening. Det betyder kort sagt, at du som grundejer skal være med til at afholde udgifterne til, at vejen er i en forsvarlig stand, og at vejen ikke udgør nogen sikkerhedsmæssig risiko for trafikanterne. Det er kommunen, der er vejmyndighed i denne forbindelse, og som fører tilsyn med vejenes stand. Kommunen har med andre ord ikke pligt til at vedligeholde, renholde eller rydde sne på de private fællesveje. Dette ansvar ligger ene og alene hos grundejerne og de vejberettigede. Hvis du som grundejer bor i et område, hvor der fx ikke eksisterer nogen grundejerforening, som sørger for at vedligeholde de private fællesveje, gælder reglen, at man som grundejer har vedligeholdelsespligt for den del af vejen, som ens grund grænser op til. Hvis man som grundejer imidlertid kan dokumentere, at man ikke har vejret til vejen, er man undtaget fra vedligeholdelsespligten.
Privat fællesvej i landzone
Hvis den private fællesvej ligger i landzone, har offentligheden kun ret til at færdes på private fællesveje til fods, på cykel og til hest jf. Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Retten til at færdes i bil gælder derimod kun for de vejberettigede (indehaveren af en vejret jf. nedenfor). I landzone er det de vejberettigede (som har tilladelse til at køre på vejen), der skal vedligeholde vejen. Pligten fordeles normalt i overensstemmelse med de vejberettigedes brug af vejen, dvs. at udgiften fordeles efter, hvor meget den enkelte bruger vejen. Brugerne kan selv aftale, hvordan vejen skal holdes, og fordele enten vedligeholdelsesarbejde eller udgifter mellem sig.
Manglende vedligeholdelse af privat fællesvej
Hvis den private fællesvej mod forventning ikke bliver vedligeholdt i fornødent omfang, er det kommunen, der bestemmer, hvordan og i hvilket omfang den private fællesvej skal vedligeholdes. Kommunen skal i den forbindelse tage stilling til, om der blot skal gives et påbud til den enkelte grundejer. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis det påkrævede vedligeholdelsesarbejde kun vedrører vejstykket ud for en bestemt ejendom – eller om vedligeholdelsen skal udføres som et samlet arbejde. Hvis grundejerne ikke kan blive enige om udgiftsfordelingen, er det ligeledes kommunen, der sørger for at fordele udgifterne mellem de bidragspligtige grundejere. I dette tilfælde tager der blandt andet hensyn til, hvordan den enkelte ejendom benyttes – f.eks. erhverv eller bolig.
Hvad forstås ved vejret?
Begrebet vejret dækker over retten til at benytte en given vej. Som grundejer har du med andre ord vejret til den eller de veje, som du skal benytte for at komme fra fx en offentlig vej til din egen grund. Hvis der er flere veje, som er adgangsgivende til din grund, har du som grundejer i princippet vejret til alle vejene. I tilknytning til vejretten hører dermed også vedligeholdelsespligten. Hvis du har vejret til en vej, som løber på en anden mands ejendom, kan og bør din vejret tinglyses.
Hvad skal der forstås ved en færdselsret?
En færdselsret er derimod betegnelsen for en given persons eller persongruppes ret til at færdes på et bestemt område. Det kan fx være på en sti eller et jordstykke. En færdselsret kan fx være over naboens grund. Hvis du har fået en færdselsret, kan og bør denne færdselsret tinglyses, så din ret fx ikke ”fortrænges” eller på anden måde underkendes af en ny ejer. Færdselsretten vil typisk blive tinglyst som en servitut.
Hvad er forskellen på en privat vej og en privat fællesvej?
En privat vej er et areal på en ejendom, som benyttes som intern vej, indkørsel, parkeringsareal eller lignende. En privat fællesvej er et færdselsareal som anvendes af andre end den ejendom, hvor vejen er beliggende på.
Hvilke love gælder for private fællesveje?
Hele lovgrundlaget er dog en del mere omfattende og omfatter følgende:
- Lov om private fællesveje (Privatvejsloven)
- Færdselsloven
- Lov om offentlige veje (Vejloven)
- Hegnsloven
Vedligeholdelse af en privat fællesvej omfatter blandt andet:
- At lægge nyt asfalt
- At beskære træer og hække, så de ikke generer forbipasserende på fortove, rabatter og veje
- Snerydde og salte på færdselsarealer
At vedligeholde og rense rendesten, brønde, grøfter m.
Hvem har ansvaret for kloakledning/stikledninger i jorden?
Som grundejer har du ansvaret for den del af kloakken, den ligger inden for skellet. Det vil med andre ord sige kloakeringen og vandafledningen på grunden.
Hvis vi bevæger os uden for skellet, er det som udgangspunkt kommunen/forsyningsselskabet, der har ansvaret for den del af kloaksystemet, der ligger uden for skellet. Det vil sige hovedledningen som ligger under vejen og stikledningerne som fører frem til skellet.
Der er imidlertid to undtagelser:
- Hvis kloakledningen/stikledningen er privat og ejet af grundejerforeningen, er det grundejerforeningens ansvar, og dermed dit ansvar som medlem af grundejerforeningen. Dette vil typisk fremgå af enten en lokalplan for området eller tinglyst servitut.
- Hvis boligen er opført ud til skel. I dette tilfælde vil husets kloaksystem ligge udenfor skellet. Her har kommunen ansvar for hovedledning og stikledning frem til første afgrening på stikledningen set fra hovedledningen.
Få hjælp til køberrådgivning
Hvis du skal købe bolig, så tag fat i Minkøbermægler.dk allerede i dag. Vi er din sparringspartner og yder kompetent køberrådgivning igennem hele processen.
Tænker du, at denne artikel er relevant for andre, du kender, er du velkommen til at linke til artiklen.
Udgivet af:
Minkøbermægler.dk