En lokalplan er et detaljeret regelsæt for et geografisk afgrænset område. Lokalplanen er juridisk bindende for ejere af ejendomme i det område, hvor lokalplanen er gældende. Det er den væsentligste og mest byrdefulde af alle planer i henhold til planhierarkiet. Planhierarkiet består af 1. Landsplanlægningen 2. Kommuneplanlægningen 3. Lokalplanlægning. Hvis en plan strider imod en planlægning højere i hierarkiet, er den at betragte som ugyldig.

Lokalplanen bliver vedtaget af kommunen jf. Planlovens § 13, stk. 1.

Hvad skal en lokalplan indeholde?

En lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og retsvirkninger jf. Planlovens § 15, stk. 1. Desuden skal lokalplanen ledsages af en redegørelse for, hvordan planen forholder sig til kommuneplanen og øvrig planlægning for området jf. Planlovens § 16, stk. 1. Til forslag for bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen, skal der ligeledes oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne.

Planlovens § 15, stk. 2 opregner udtømmende, hvad der kan reguleres i en lokalplan.

Offentliggørelse af lokalplan

Når et forslag til lokalplan er offentliggjort efter Planlovens § 17, må ejendomme der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller udnyttes på en måde, der skaber risiko for en forgribelse af den endelige plans indhold. Der gælder med andre ord et midlertidigt udstyknings-, nedrivnings- og byggeforbud for det omfattede område. Kommunalbestyrelsen kan imidlertid vælge at give dispensation jf. Planlovens § 19 jf. Planlovens § 5u, 19 eller 40.

Lokalplaner har ikke tilbagevirkende kraft, og påvirker derfor ikke ejerens hidtidige råden over ejendommen.

Hvis et lokalplansforslag ikke er vedtaget inden tre år efter offentliggørelsen, bortfaldet det.

Ændringer i forslaget

I henhold til Planlovens § 27, stk. 2 er det muligt at ændre i det offentliggjorte planforslag. Hvis der er tale om væsentlige ændringer i forhold til andre myndigheder og borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelsen af planen ikke ske, før de pågældende har haft mulighed for at udtale sig. Hvis ændringerne i planen er så omfattende, at der foreligger et nyt planforslag, skal der i henhold til Planlovens §24-26 igen ske offentliggørelse af planen.

Når indsigelsesfristen på mindst otte uger er udløbet, kan kommunalbestyrelsen vedtage forslaget endeligt jf. Planlovens § 24, stk. 3.

Hvornår kræves en lokalplan?

En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller anlægsarbejder jf. Planlovens § 13, stk. 2, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse.

Hvorvidt der er tale om større bygge- og anlægsarbejder, nedrivninger eller udstykninger, skal ses i forhold til det omkringliggende miljø. Der skal således typisk mere til, før der kræves en lokalplan til et projekt i København, end for et tilsvarende projekt i en landsby. Det væsentlige er således, hvorvidt der er tale om væsentlige ændringer i det bestående miljø. Hvorvidt der er behov en lokalplan vil altså bero på en individuel konkret vurdering.

Hvis ejeren af en ejendom ønsker at stifte en ny servitut på en ejendom for at regulere et forhold, som kommunen kan regulere i lokalplanen, kan dette ikke ske uden kommunalbestyrelsens samtykke jf. Planlovens § 42.

Kan en lokalplan hindres af servitutter?

Hvis der på en ejendom er tinglyst servitutter som er i strid med lokalplanens formål, kan en lokalplan fastsætte ophør af udtrykkeligt angivne tilstandsservitutter jf. Planlovens § 15, stk. 2, nr. 21, og disse kan kræves aflyst. Rådighedsservitutter bortfalder i modsætning til tilstandsservitutter ikke som følge af en lokalplan, hverken i henhold til Planlovens § 15, stk. 2 eller § 18. Hvis der således er tinglyst en rådighedsservitut på en ejendom, som er til hinder for realisering af en given lokalplan, må kommunen se, om det er muligt at opnå en aftale med de påtaleberettigede om aflysning af servitutten eller alternativt kan der eksproprieres til gennemførsel af lokalplanen jf. Planlovens § 47.

Hvorvidt der er tale om en tilstandsservitut eller en rådighedsservitut, kan i visse tilfælde være vanskeligt at afgøre og vil således bero på en konkret fortolkning af servituttens indhold.

Hvordan finder jeg en lokalplan

Hvis du ønsker at finde en lokalplan, kommuneplan eller andre relevante planer på en specifik ejendom, kan du finde disse på plandata.dk eller på ois.dk.

Hvad er forskellen på en kommuneplan og en lokalplan?

En kommuneplan skal angive de overordnede mål og retningslinjer for arealanvendelsen til byzoner og sommerhusområder jf. Planlovens § 11, stk. 2, nr. 1-3 samt rammerne for de kommende lokalplaner. Kommuneplanen har modsat lokalplanen jf. ovenfor ikke direkte retsvirkning over for borgeren. Borgeren kan derfor ikke støtte ret på kommuneplanen.

Få hjælp til køberrådgivning

Hvis du skal købe bolig, så tag fat i Minkøbermægler.dk allerede i dag. Vi er din sparringspartner og yder kompetent køberrådgivning igennem hele processen.

Tænker du, at denne artikel er relevant for andre, du kender, er du velkommen til at linke til artiklen. Du kan også følge Minkøbermægler.dk på Facebook, så modtager du løbende nyheder/artikler om boligmarkedet, køberrådgivning m.m.

Udgivet af:

Minkøbermægler.dk

Anders Klingenberg