Hegnsloven

I denne artikel vil vi blandt andet kigge nærmere på, hvad Hegnsloven regulerer, hvilken type hegn er omfattet af Hegnsloven samt hvad et hegnssyn er. Få styr på reglerne i Hegnsloven og hvilke rettigheder og forpligtelser, du som grundejer har.

Hegnsloven regulerer hegnsforholdet mellem grundejere i forhold til nabohegn – dette gælder hegn, mellem grunde, der har fælles skel, såvel som hegn mod veje. Hegnsloven regulerer således både hegnsforholdet mellem private og offentlige.

Hegnsloven finder kun anvendelse i det tilfælde, at der ikke kan opnås enighed mellem grundejere om nabohegn i skel. Ellers er udgangspunktet i dansk ret, at der er aftalefrihed. Som grundejere kan man således frit aftale, hvordan et eventuelt hegn skal udformes og hvem der fx har vedligeholdelsespligten for hegnet. Hvis der derimod ikke kan opnås enighed mellem grundejerne, vil der blive afholdt et hegnssyn på stedet, som vil træffe afgørelse om, hvad der skal ske i en given sag. Det er en betingelse for anvendelse af Hegnsloven, at der ikke findes særlige bestemmelser, der regulerer hegnsforholdet mellem grundejerne – det kan fx være servitutter, fredningskendelse, vedtægter for grundejerforeningen, lokalplan mv. I dette tilfælde vil disse bestemmelser gå forud for Hegnsloven og grundejernes aftaler. Det kan fx i grundejerforeningens vedtægter være aftalt at hegn mod vej skal være levende hegn eller en særlig type hegn.

Bor du i København, skal du være opmærksom på, at Hegnsloven ikke finder anvendelse. Her er det i stedet Københavns Kommunes bygningsvedtægt, som er gældende. Ved Københavns Kommunes bygningsvedtægt er det kommunens tekniske forvaltning, der træffer afgørelse ved uenighed mellem grundejerne og således ikke det lokale hegnssyn.

Hegnsloven dækker alle typer hegn – dvs. hæk, plankeværk, murværk mv. Hegn er således blot en fællesbetegnelse for den afskærmning, der er placeret i eller langs skel. Det er værd at bemærke, at Hegnsloven ikke gælder for ydervægge eller gavle, som er placeret i skel. Her er det Bygningsreglementets bestemmelser, der finder anvendelse.

Hegnsloven gælder som udgangspunkt ikke for enkeltstående træer eller anden beplantning som står i skel. Hvis træerne eller beplantningen har hegnslignende karakter – fx et vist antal træer eller buske i ensartet størrelse, som står på en lang række i skel, kan det være, at træerne er omfattet af reglerne i Hegnsloven. Dette vil skulle vurderes ved et hegnssyn.

Hvilke regler der er gældende for det specifikke hegn, afhænger af, hvor hegnet er placeret i forhold til skel.

Her henviser Hegnsloven til 3 forskellige typer hegn:

1. Fælles hegn – et hegn som står direkte i skellet mellem 2 matrikler.
2. Indre hegn – et hegn som enten står mere end 1,75 m inde på den ene grund, eller som ikke følger skellinjen.
3. Eget hegn – et hegn som står langs skellet nærmere end 1,75 m fra skel men på egen grund.

Hegnsloven gælder kun fælles hegn og eget hegn.

Hvis der er uenighed mellem grundejerne, om skellets placering, skal man have fat i en landinspektør, som kan afsætte skellet (der hvor din grund ophører, og naboens grund starter) og sætte skelpæle. Det er en betingelse, at der ikke er vundet hævd.

Et hegn i naboskel må som udgangspunkt være, som du og din nabo bliver enige om jf. ovenfor. Dette gælder både i forhold til vedligeholdelse, udformning samt udgifter til opsætning af hegnet. Som grundejer har du pligt til at vedligeholde din side af hegnet, mens begge grundejere begge deles om vedligeholdelse af toppen af hegnet. Hvis der fx er tale om en hæk, har du som grundejer pligt til at klippe hækken mindst én gang om året og holde den i den aftalte højde. Ved et fælleshegn skal grundejerne ligeledes være enige om eventuelle ændringer i hegnet.

Hvis den ene grundejer ikke ønsker, at der skal sættes et hegn i skellet, kan den anden grundejer alligevel kræve, at der skal opsættes et fælleshegn. Ved eventuel uenighed mellem grundejerne vil der skulle holdes et hegnssyn, hvor hegnsmændene skal forsøge at der opnås enighed mellem parterne. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem grundejerne, skal hegnssynet komme med en afgørelse, som begge grundejere er forpligtet til at følge.

Fælleshegnet vil typisk ende med en hegnshøjde på mellem 1,80 meter og 2 meter, hvis ikke ganske særlige forhold taler for noget andet jf. Hegnslovens § 10, stk. 6.

Hvis du som grundejer ønsker at ændre, fjerne eller ombytte et hegn, som grænser ind mod din nabos grund, og der ikke allerede eksisterer noget fælleshegn, er du som grundejer forpligtet til at give naboen besked herom med mindst en måneds varsel jf. Hegnslovens § 13, stk. 1. Som grundejer er du ligeledes forpligtet til at vedligeholde den side af hegnet, der vender mod naboen, samtidig med at hegnet ikke må være højere end 1,80 meter plus afstanden til skel.

Hvis man som grundejer ikke kan blive enig med sin nabo om fx fælleshegnets udformning, materiale mv., er det muligt at få det lokale hegnssyn ud at vurdere sagen. Hegnssynet består af tre uvildige personer, som er udpeget af kommunen. Det er derfor også kommunen, du skal kontakte, hvis du vil have det lokale hegnssyn til at vurdere din sag.

Prisen på et hegnssyn ligger på 2.009 kr. (2023) og er den samme takst i hele landet. Det er hegnssynet som afgør, hvem der skal betale for hegnssynet. Indgås der fx et forlig vil regningen typisk blive delt.

Hvis man som grundejer ikke er enig i hegnssynet afgørelse, kan sagen indbringes for retten senest 4 uger efter hegnssynets afgørelse. Dette kan dog være en langvarig og bekostelig affære. Har man som grundejer en husforsikring med retshjælpsforsikring, vil man måske kunne få dækket noget af udgiften til at føre en eventuel retssag.