Det er næppe gået nogens næse forbi, at der har været særdeles godt gang i boligmarkedet de seneste to år med et rekordantal handler og med rekordhøje prisstigninger til følge.

Det Systemiske Risikoråd og Direktøren for Nationalbanken har blandt andet anbefalet, at regeringen bør løfte udbetalingskravet, reducere rentefradraget og / eller foretage indgreb / begrænsninger i forhold til adgangen til de afdragsfrie lån, som er særdeles populære blandt de danske boligejere. Regeringen har imidlertid afvist at foretage nogen indgreb.

Corona-pandemien snød samtlige økonomer i forhold til aktiviteten på boligmarkedet. De fleste havde forudset et boligmarked, der ville gå i stå med store prisfald til følge. Dette skete imidlertid ikke.

Hvad ligger der bag prisstigningerne?

Danskerne har været købelystne som aldrig før, og har benyttet sig af den lave rente samt den eventuelle friværdi, som de måtte have optjent i deres tidligere bolig til at købe en ny bolig. Spørgsmålet er så, om danskerne har købt på baggrund af et reelt behov eller med spekulation for øje?

Mange har dagligt hørt og læst om prisstigninger i medierne og fra ejendomsmæglerne, hvilket kan virke tillokkende og få mange mennesker til at ”hoppe” med på vognen. For hvad nu hvis man skulle gå glip af endnu en prisstigning?

Omvendt har det givet god mening af købe fast ejendom; renten er historisk lav, lejepriserne i storbyerne er rekordhøje, bankkunder betaler negative renter af indestående beløb, fast ejendom har altid været en god langsigtet investering, der er lav arbejdsløshed og dansk økonomi klarer sig godt til trods for Corona-pandemien sammenlignet med andre europæiske lande.

Forventet vækst i 2021:

Nationalbanken forventer en fremgang i det danske BNP på 3,3 procent i år. Ligeledes blev Corona ikke tilnærmelsesvis så dyr for de offentlige finanser, som regeringen frygtede, da virussen ramte Danmark sidste år.

Underskuddet på de offentlige finanser (ØMU-saldoen) endte i 2020 på 26,7 milliarder kroner viser tal fra Danmarks Statistik mod et forventet underskud på 160 milliarder kroner på de offentlige finanser i maj sidste år.

Danmark var således det eneste EU-land, der havde et underskud på mindre end den underskudsgrænse på 3 pct., der er fastlagt via Maastricht-traktaten viser tal fra Danmarks Statistik.

Er der tale om en prisboble? 

Til trods for at der har været store prisstigninger, så vurderer mange økonomer ikke, at der er tale om en prisboble.

Det skal blandt andet ses i lyset af udviklingen af boligpriserne i forhold til udviklingen i indkomsterne, at udbuddet af boliger ikke har kunnet følge med den store efterspørgsel under Corona ”lockdown”, at der ikke er tegn på en kraftig gældsætning, der er med til at trække priserne i vejret som under finanskrisen.

Billedet tegner sig dog lidt anderledes for lejlighederne i København by, hvor der er højere gældsætning blandt boligkøberne, og billedet således er lidt mere komplekst.

Status på boligmarkedet nu og her:

Prisstigninger på boligmarkedet forventes at aftage og finde et mere normalt niveau, i takt med at udbuddet stiger.

Allerede nu ses boligmarkedet at have fundet et mere normalt og ”sundt” niveau. Liggetiderne er blevet længere, antallet af handler de seneste måneder har været faldende, der er sket en normalisering af adfærdseffekten fra coronakrisen, og der sker igen i højere grad prisreguleringer af boligerne.

At markedet har fundet et mere normalt niveau, skal ses som en positiv ting, idet risikoen for at markedet udsættes for en negativ korrektion mindskes.

Mange økonomer spår således en ”blød landing” på boligmarkedet under forudsætning af, at markedet ikke udsættes for en kraftigt stigende rente.

Hvis du finder at denne artikel er relevant for andre, som du kender, er du velkommen til at linke til artiklen.

Udgivet af:

Minkøbermægler.dk