En byggetilladelse er en godkendelse fra kommunen, hvor bygningsreglementet udspecificerer byggelovens krav og indeholder de nærmere detaljerede krav, som alle byggearbejder skal leve op til.

Her kan du læse mere om, hvad en byggetilladelse er, hvordan og hvornår man søger byggetilladelse, og hvor meget en byggetilladelse koster.

Hvad er en byggetilladelse?

En byggetilladelse er en godkendelse fra kommunen, som giver dig lov til at starte et specifikt byggeprojekt. Kommunen behandler byggesager og udsteder byggetilladelser til nybyggeri, ombygning, tilbygning eller nedrivning.

Formålet med en byggetilladelse er at sikre, at alle byggetekniske krav bliver overholdt, at bebyggelsesprocenten overholdes, at der ikke bliver opført bygninger i fredet natur, og at byggeriet ikke kommer i karambolage med bygningsreglementet eller gældende lokalplaner.

Hvornår skal man søge byggetilladelse?

Som udgangspunkt skal alle nye byggerier søge byggetilladelse hos kommunen, hvis de har til formål at huse enten erhverv eller beboelse.

Du skal søge byggetilladelse, hvis du overvejer at bygge et hus, sommerhus, ny etage, tilbygning, udestue, anneks og andre større ændringer. Mindre bygninger (skure, overdækninger, carporte og lignende), skal ikke altid have byggetilladelse, men de er dog omfattet af en del regler.

Hvis du blot foretager indvendige ombygninger i din nuværende bolig, behøver du ikke søge byggetilladelse. Vær dog opmærksom på, at uanset om dit byggeprojekt kræver byggetilladelse eller ej, skal det stadig overholde de kriterier, som bygningsreglementet foreskriver.

Hvor søger man om byggetilladelse?

Du søger om byggetilladelse hos den kommune, som byggeprojektet skal foregå i. Ansøgning om byggetilladelse sker digitalt via Byg & Miljøs hjemmeside.

I din ansøgning om byggetilladelse bliver du bedt om at tage stilling til alle relevante aspekter i forbindelse med det ønskede byggeprojekt. På denne måde fortæller ansøgningen dig altså noget om, hvad du bør overveje og være opmærksom på.

Du vil også blive bedt om at indsende alle de juridiske dokumenter, tinglyste servitutter, tegninger, beregninger og anden formalia, som kommunen skal bruge for at kunne vurdere din ansøgning om byggetilladelse.

Hvilke krav er der til ansøgningen om byggetilladelse?

Kravene til ansøgning om byggetilladelse afhænger i store træk af byggeprojektets omfang og karakter. Det giver nok sig selv, at der for eksempel er forskel på at tilføje en kvist på en eksisterende bygning og på at opføre et nyt hus.

Du bør altid undersøge hos din kommune præcis hvilke krav, der er til ansøgningen om byggetilladelse. Disse varierer nemlig fra kommune til kommune. Det er meget vigtigt, at disse overholdes. Ellers vil din ansøgning blive afvist, og du risikerer at skulle ansøge igen og betale ansøgningsgebyret endnu engang.

Selvom der er forskellige krav alt efter hvilken kommune, byggeprojektet skal udføres i, er der dog også en række obligatoriske oplysninger, der er påkrævet i alle ansøgninger.

Det vil typisk være blandt andet disse 5 punkter:

  • Situationsplan: Grundridset af hele grunden, som du ønsker at bygge på. Som udgangspunkt er der ikke særlige krav til præcis, hvordan situationsplanen udføres, så længe den viser klart og tydeligt, hvordan grunden ser ud.
  • Plantegning: Grundridset af den bygning eller tilbygning, som du ønsker at bygge. Til forskel for situationsplanen behøver plantegningen kun at indeholde selve bygningen, og ikke grunden. Ligesom situationsplanen kan du i princippet selv lave plantegningen, såfremt den udføres konsekvent og tydeligt.
  • Tværsnit: Snittegningen viser ganske enkelt et vertikalt tværsnit af den samlede bygning, både over og under jorden. Tegningen skal blandt andet illustrere, hvordan det ønskede byggeri vil belaste eller ændre de bærende bygningsdele.
  • Facade tegninger: Facade tegningerne skal, som navnet antyder, vise bygningens udvendige facade. De skal være udført, så bygningen ses fra alle fire verdenshjørner.
  • Afløbsplan: Angiver hvor og hvordan kloakken sikrer afløb af spildevand fra vådrum og vandinstallationer.

Dertil kommer også oplysninger om materialer, der skal anvendes, installationer, der skal udføres, og de specifikke konstruktioner.

Når du har ansøgt og fået byggetilladelse, og dit byggeprojekt står færdigt, skal du desuden være opmærksom på, at der nu foreligger et krav om teknisk dokumentation, som skal indsendes. Forhold som statiske beregninger, varmetabsberegning og terrænregulering skal muligvis dokumenteres.

Hvad koster en byggetilladelse?

Prisen på en byggetilladelse afhænger af byggeriets samlede omfang, og de retningslinjer, som gælder i den specifikke kommune. Der kan være ret stor forskel på, hvor mange penge en kommune i Danmark kræver for at udstede en byggetilladelse – det såkaldte byggesagsgebyr.

Det kan være en ide at spørge ved kommunen først, inden du søger om byggetilladelsen, hvis du vil have et billede af, hvad din byggetilladelse kommer til at koste. Hvis du bygger nyt, er der også udgifter til en byggeskadeforsikring.

Hvor længe gælder en byggetilladelse?

Der kan være vidt forskellige ventetider før en byggetilladelse går igennem og træder i kraft. Det afhænger af kommunen, hvor lang tid der går fra ansøgningen til tilladelsen udstedes. Det kan være alt fra et par uger til flere måneder.

Når du så har byggetilladelsen i hånden, gælder byggetilladelsen i præcis 12 måneder, fra du modtager den. Det vil altså sige, at byggetilladelsen bortfalder, hvis byggeprojektet ikke i det mindste er påbegyndt, når de 12 måneder fra udstedelsen er gået jf. byggelovens § 16, stk. 10.

Vær derfor opmærksom på at det er vigtigt at startmelde dit byggeri, så snart du begynder. Ellers kan du risikere at skulle ansøge om byggetilladelsen én gang til.

Hvis du finder at denne artikel er relevant for andre, som du kender, er du velkommen til at linke til artiklen. Du må også meget gerne følge Minkøbermægler.dk på Facebook, så modtager du løbende nyheder/artikler om boligmarkedet, køberrådgivning mm.

Udgivet af:

Minkøbermægler.dk

Anders Klingenberg