Overvejer du at købe hus eller lejlighed på Østerbro, så har Minkøbermægler.dk samlet en masse nyttige informationer til dig, som du kan læse mere om i dette blogindlæg.

Værd at vide om Østerbro, København:

Østerbro udgør den nordøstlige bydel i Københavns Kommune, hvor der bor ca.  80.000 indbyggere (2022). Østerbro inddeles i daglig tale i Indre Østerbro og ydre Østerbro.

På Østerbro finder du både trendy restauranter og butikker langs Østerbrogade og sidegaderne. Derudover finder du på Østerbro et familieorienteret lokalsamfund, som byder på gode børneinstitutioner og skønne friluftsarealer til børnene. Af denne grund er der mange unge og børnefamilier, der vælger at bosætte sig på Østerbro. Oprindeligt var Østerbro præget af landsteder langs Østerbrogade, Lyngbyvej og Jagtvej, som mere velhavende københavnere havde fået opført. Egentlig boligbebyggelse kom først i midten af 1800-tallet med opførelse af Lægeforeningens boliger i Brumleby og udstykning af Rosenvænget til villaer og parcelhuse.

Hvad er Østerbro kendt for:

Østerbro er som tidligere nævnt kendt for at være en mondæn bydel med sine trendy restauranter (bl.a. Aamanns Etablissement og Geranium) og butikker langs Østerbrogade. Derudover er Østerbro blandt andet kendt for Søerne, Kartoffelrækkerne, Fælledparken, som dagligt trækker mange forskellige typer til, Svanemøllestranden, Kastellet, Den Lille Havfrue ved Langelinie, Gefionspringvandet og Østre Anlæg. Østerbro er ligeledes kendt for at have en blandet boligmasse, og byder på alt fra de gamle hyggelige rækkehuse i Kartoffelrækkerne, Strandvejskvarteret (Komponistkvarteret) og Lyngbyvejskvarteret til eksklusive projektlejligheder i Nordhavn.

Nordhavn:

Mange husker måske Nordhavn som et gammelt industri- og havneområde, som førhen var råt og goldt. I dag er Nordhavn imidlertid forvandlet til en moderne bydel med egen metroforbindelse og ca. 3000 indbyggere. I Nordhavn finder du blandt andet virksomheder, restauranter og caféer, promenader hvor man kan sidde og nyde solen samt badeanstalter. Selvom Nordhavn grænser op til Østerbro, har Nordhavn sit helt eget postnummer – nemlig 2150.

Her kan du læse mere om boligkøb på:

Frederiksberg

Amager 

Nørrebro

Vesterbro

Rådgivning om boligkøb på Østerbro

Hvis du som køber står og overvejer at købe en bolig på Østerbro, og har brug for din egen personlig sparringspartner gennem købsprocessen, står Minkøbermægler.dk klar til at guide dig gennem hele købsprocessen. Minkøbermægler.dk hjælper hver dag købere med at undgå diverse faldgruber samt spare køberne for tid og penge. Erfaringer viser, at desto tidligere du allierer dig med Minkøbermægler.dk, desto bedre kan vi hjælpe dig.

Hvis du ønsker at vide mere om køberrådgivning ved boligkøb, så tryk her.

Bemærk, at ejendomsmægleren er ansat af sælger og repræsenterer sælgers interesser gennem hele processen, mens købers mægler udelukkende varetager købers interesser.

Hvis du finder at denne artikel er relevant for andre, som du kender, er du velkommen til at linke til artiklen.

”Like” Minkøbermægler.dk’s Facebook side og modtag løbende nyheder/artikler om boligmarkedet.

Husk at Minkøbermægler.dk altid står klar til at guide dig gennem købsprocessen.

Udgivet af:

Minkøbermægler.dk

Anders Klingenberg